5 gode grunde til at vælge trælegetøj

 

December er over os, og det er tid til hygge. Det er en måned i julegavernes tegn, og børnene bombarderes med reklamer for dukker, spil, biler og andre fristelser i farvestrålende plastik. I musikken, i fjernsynet, på internettet, ved busstoppestederne og i kataloger.

Der er sjældent det store kommercielle postyr om trælegetøj. Det har været populært i generationer, og interessen for det blandt moderne småbørnsfamilier er oven i købet stigende.

Hvorfor? Udover at børnene elsker det, er her er fem gode grunde til at lægge trælegetøj under juletræet i år.


1. Godt for miljøet

Kvalitetslegetøj af træ er et bæredygtigt valg og godt for miljøet. Det holder længe, og materialet er biologisk nedbrydeligt og nemt at genanvende. Mange af produkterne er ovenikøbet økologiske og lavet i hånden på mindre værksteder.


2: Høj sikkerhed

Det er uundgåeligt, at især små børn putter legetøj i munden. Derfor er trælegetøj med en naturlig blødhed et godt valg til de små. Træ er et organisk materiale, og hvis du køber dit legetøj hos Skovalfen kan vi garantere, at træet kun er behandlet med olier og farver, som er sikre for dit barn.


3: Stimulerer kreativitet og finmotorik

Udover, at der er noget magisk og fortryllende over trælegetøj, er det et godt redskab til læring og udvikling. Børnene bruger deres fantasi til at lege, og de udøver deres finmotoriske færdigheder og håndkoordinering fremfor bare at trykke på knapper og se.


4: Styrker de sociale kompetencer

Trælegetøj stimulerer ofte børn til at interagere og samarbejde med andre. Legetøjet er med til at skabe en rolig og hyggelig atmosfære, hvor børnene deler ideer, opbygger relationer, lærer af hinanden og udviser empati. Kun fantasien sætter grænser.


5: Lækkert og tidløst design

Det meste trælegetøj er udført i et klassisk og tidløst design. Det er præget af smuk enkelhed, der ikke går af mode. Velegnet som julegave til legesyge børn med kvalitetsbevidste forældre, der både sætter pris på æstetik og at stimulere børnene med bæredygtige og sikre produkter.