Fastelavn

Hvad skal I være til fastelavn?

Snart er det fastelavn. Butikkerne er fyldt med fastelavnsboller og udklædning, og vi skal have prinsessen fra sidste år forvandlet til en sød lille heks til årets fastelavnsfest. Men, hvordan er det nu lige det er med fastelavn? Som med så mange andre af vores gamle traditioner, kan man godt komme til at glemme, hvad der ligger bag ved vores (u)hyggelige skikke.

Hvorfor fejrer vi fastelavn?

Navnet fastelavn kommer af det middelnedertyske vastelavent, der oversat til dansk betyder fasteaften. Fastelavn var oprindeligt en fest i middelalderen. Den indledte en 40 dage lang faste, der varede til påske. Da fasten blev afskaffet med Reformationen i 1536, fortsatte traditionen med fastelavnsfesten. I dag er fastelavnsfesten hovedsageligt for børn og barnlige sjæle, men mange af de gamle skikke lever videre.

Og hvorfor klæder vi os ud?

Traditionen med udklædning stammer også fra middelalderen, hvor bønderne klædte sig ud og red fra gård til gård for at samle mad og drikke ind til en fælles fest om aftenen. Fastelavn ligger i tiden imellem vinterhalvår og sommerhalvår, og festen var oprindeligt en måde at fejre det nye år på. Nogle klædte sig derfor ud som sommer og vinter, hvor de skulle kæmpe mod hinanden, og meningen var, at sommeren skulle vinde. Dermed forløb de første fastelavnsfester en lille smule som børnenes fest, som vi kender det, hvor børnene går udklædt fra dør til dør og synger for at få småpenge.

Forslag til udklædning

I Skovalfen bager vi ikke fastelavnsboller, men vi kan hjælpe jer med den festlige udklædning. Hvad skal I være? Hvad med at forvandle sig til yndig middelalderprinsesse med hovedkrans i guld eller heltemodig ridder med sværd og skjold? I kan også slippe kreativiteten løs med legesilke. Farlig pirat, yndig sommerfugl eller listig tiger? Kun fantasien sætter grænser!

Få inspiration her.