Crayon Rocks

Crayon Rocks – skønne naturlige farvesten

Crayon Rocks er lækre farvekridt – 100% vegansk soja og naturlige mineralske pigmenter.

Kridtet er udformet som små sten og er specielt udviklet til at ligge godt i de små børnehænder. Stenene giver gode muligheder for at farvelægge en tegning, da kridtet farver forskelligt alt efter, hvordan det placeres på papiret. Det er nemt for børnene både at lave tynde og præcise streger samt at farvelægge større områder.

Stenene kan bruges på mange forskellige overflader. Papir, karton og endog stof kan anvendes. Tegner dit barn f.eks. på en t-shirt, som du stryger bagefter, forbliver det unikke design permanent på stoffet. En fin idé til den personlige gave.

Ergonomisk -lær det rigtige blyantsgreb

Crayon Rocks er skabt af den amerikanske speciallærer Barbara Lee, som oplevede, hvordan mange af hendes elever havde svært ved at holde korrekt om en blyant p.g.a. for svage muskler i fingrene og for dårligt pincetgreb. Derfor designede hun Crayon Rocks, hvor formen helt naturligt gør det nemt for børnene at holde med tommel-, pege- og langefinger, så det bliver lettere for dem at lære at skrive.

Crayon Rocks er populære i børnehaver og skoler og anvendes bl.a. også af ergoterapeuter til udvikling af børns finmotoriske færdigheder. Børnene elsker at tegne med Crayon Rocks, fordi de er så nemme at holde om og farver rigtig godt. De fedter ikke, og så findes de i et stort udvalg af skønne farver.

Anbefalet fra 3 år.

Velegnet som gave

Crayon Rocks er flot emballeret. Skriv gerne i kommentarfeltet i.f.m. din bestilling, hvis vi skal pakke ind som gave og vedlægge en personlig hilsen. Det koster naturligvis ikke ekstra.