Leg i naturen

Hverdagen er i dag mere travl og overvåget end tidligere. Mange børn bruger forholdsvist meget tid på elektroniske medier og skemalagte aktiviteter fremfor at komme udenfor og lege.

Der skal være plads til det hele, men den tid, som børnene bruger i naturen, er godt givet ud.

På linje med sund kost og motion er aktiviteter og oplevelser udenfor med til at sikre, at børn er velfungerende både fysisk og psykisk. De får god plads, mindre støj, frisk luft og deres kreativitet og indlæringsevne stimuleres, da de ofte selv skaber deres helt eget univers.

Børn med mange naturoplevelser vokser op som brugere og beskyttere af naturen. Deres interesse for udelivet vokser, og I vil sandsynligvis opleve, at de i stigende grad får lyst til at komme ud uanset vejr og årstid.

Der er masser at lave med naturens eget legetøj. Hvilke bakker skal erobres? Hvor højt kan man klatre i træerne? Skal der leges skjul mellem buskene? Eller hvad med at bygge huler af nedfaldne kviste og grene? Hos Skovalfen finder du inspiration til enkelt legetøj, som kan gøre oplevelserne endnu bedre:

  • Forstørrelsesglasset, der kan bruges til at nærstudere naturens planter og insekter
  • Børnekikkerten, så børnene kan opleve dyrene i deres naturlige omgivelser uden at forstyrre dem
  • Fuglehuset, hvor I kan tage godt hånd om fuglene og følge dem, når de bygger rede, lægger æg og får unger
  • Blomsterpressen, hvor sommerens blomster kan omdannes til fine personlige minder
  • Snitteknive til at lave figurer eller måske snobrødspinde omkring lejrbålet
  • Bøger om naturen, dyrene, planterne og snitning

God fornøjelse😊

Skovalferne